Gershøj Bryghus, mikrobryggeri, hjemmebryg, humle, malt, Gershøj, øl, cider

Velkommen 2016

Velkommen til Gershøj Bryghus af 2013

Gershøj Bryghus starter som alle andre Danske Mikrobryggerier, som en hobby og en forkærlighed for velsmagende øl.

Filosofien bag vores bryg er simpel. Lokale økologiske ingredienser giver den bedste smag, hvilket vil sige, at vi leverer alle råmaterialerne selv og henter kun ølgæret udefra.

Overgæret Ale er det foretrukne produkt, og porteføjlen forsøges under kyndig aftestning at lande på en 4 til 5 produkter. Ikke at der kunde ryge en årstids Ale med i produktionen fra tid til anden.

Easter Brew 2016

Så blev der testet med en Påskebryg 2016. Bliver spændende hvordan den tager sig ud. Smagte på den efter færdigæring og lige inden den blev tappet på flaske. Lover godt. Holder 6,9 %

Årets Jule Ale blev en anelse kraftigere end sidste års bryg. 11,5 % ABV. Prøvesmagning antyder samme kvalitet som sidste år. Vil være drikkeklar medio December.

IPA'en testsmagt og resultatet er langt bedre end ventet. 8.9 % ABV er absolut i den kraftige ende. 

Februar's bryg bliver Gershøj Brown Ale (American Style).

 

Anden batch af Jule Alen er ligeledes flået væk!! ;-)  Hvilket naturligvis animerer bryggeren til at udvide næste års Jule Ale produktion kraftigt.

Gershøj IPA er næste bryg og vil være klar ca. ultimo Januar 2015.

 

2014 Christmas Ale blev en kraftig herre på 11 % ABV. og er allerede udsolgt. Smagen er overraskende mild med noter af nelliker og appelsinskal. Absolut velegnet til den let fede julemad.

Der brygges en ekstra batch af årets Christmas Ale pga. efterspørgsel ;-)

 

Så er Brown Ale drikkeklar. Denne gang er den brygget på California Wet yeast, hvilket absolut ikke har ændret smagen til det dårligere.

Endnu et dobbelt bryg af Dark Alen er lige blevet tappet på flaske og er drikkeklar om ca. 5 uger, ultimo September 2014.

**************

Dark Alen er revet væk. Heller ikke mærkeligt med den smag. Alt udsolgt!

Næste bryg bliver en American Brown Ale, der flaskes søndag 20/7-14. Den er så drikkeklar medio, ultimo August.

**************

Første bryg i 2014 bliver en Gershøj IPA. Bliver tappet på flaske 10/1-14 og er så drikkeklar ca. 10/2-14.

IPA'en blev en storsællert. Kun få tilbage. Bedre end nogensinde.

Anden bryg i 2014  bliver igen en American Brown Ale. Har store forventninger til denne. Er klar omkring 24/3-14.

Brown Ale er udsolgt.

Tredie bryg er en Brown Abbey Ale, tappet på flaske 12/4-14. Drikkeklar 26/5-14.

Så blev Abbey Ale udsolgt.

Næste bryg bliver Gershøj Dark Ale, hvor vi igen eksperimenterer (produktudvikler) lidt med ingredienserne. Denne gang har vi indhentet Equadorianske cacaobønner og chokolademalt til at forstærke smagen. Spændende projekt.

Gershøj Dark Ale er tappet på flaske 13. Juni og er færdigkarboneret 27. Juni. Drikkeklar 25. Juli.

--------- * --------

2013 var året hvor der blev produktudviklet og der tegnede sig et billede af en produktportefølje på i hvert tilfælde 4 forskellige typer Ale, der var værd at b(r)ygge videre på.

American Brown Ale

India Pale Ale

Belgian Abbey Ale

Dark Ale (dog stadig under udvikling)

Vi har planer om en meget speciel høstbryg, men stadig kun på ideplanet. 

Derudover kunne vi forestille os, at en eller anden form for Jule Ale 2014 kom på tale. Men det må vi se på.

Første test batch på 20 L er en American Brown Ale. Udfra smagsresultaterne vil vi kunne regulere og justere opskriften lidt. Forventes helt færdig gæret 22 april 2013 og skal derefter lagres på flasker i knap 4 uger. Drikkeklar omkring 31 maj.

Anden testbatch på 25 L er en Scottish Ale. Færdiggæret 12 maj og skal derefter stå og eftergære på flaske i knap 14 dage og igen derefter lagres på flaske i knap 4 uger ved 10-11 grader. Drikkeklar omkring 22 juni.

Første testsmagning 9 maj af American Brown Ale lover godt for det endelige resultat. Spændende og smagen har ændret sig radikalt om 4 uger?

Tredie testbatch var igen en 20 L American Brown Ale. Denne gang blev opskriften afveget en anelse ved brug af hjemmedyrket Humle (Humulus Lupulus) model "Henhouse". Herefter skal vi sammenligne Testbatch 1 og 3 for at se om resultatet var gunstigt. Denne bryg vil være klar omkring 29 juni. Prøvesmagning foretaget 16/6-13 og jeg må sige at den allerede er langt over forventning. Meget mere blød og rig i smagen.

Fjerde testbatch blev flasket 22 juli. 40 1/2 ltr. flasker Immigrants IPA, som jeg glæder mig meget til at smage om fjorten dage og fremefter. Drikkeklar omkring 1 september.

Femte testbatch er en Brown Abbey Ale, brygget 20/10-13. Flaskes omkring 2-3/11-13 og er så først drikkeklar omkring 1/12-13.

Sjette testbatch er eksperiment over American Brown Ale som basis for en Dark Ale. 200 gr mere WEY Carafa I malt end opskriften siger og 100 gr "Henhouse" humle tilsat både som basis humle og aroma humle. Mega spændende hvad det ender med. Brygget 26/10-13 og vel drikkeklar omkring 8/12-13.

 

Majbritt Skov Treschow og Anders Oehlenschlæger.